Enterprise Services

Vores koncept “Enterprise Services” er udviklet med henblik på at skabe et effektivt overblik over både omkostninger og sikkerhed samt tilbyde alle former for support og håndtering i hele produktets livscyklus.

Det er en stor aflastning for flere afdelinger i de fleste virksomheder. Og frem for alt indebærer det, at I kan koncentrere jer fuldt ud om det, I er bedst til – jeres kerneforretning.

Hvorfor Enterprise Services?
Mange virksomheder oplever, at det kræver tid og ressourcer når de investerer i nye mobile enheder til deres medarbejdere. Udstyret skal fordeles til medarbejderne, og det skal registreres, hvilke enheder der udleveres til hvem, og om de nu også virker, som de skal. Måske skal it-afdelingen installere software på enhederne, inden de udleveres til brugerne. Det kunne være virksomhedens sikkerhedssoftware eller helt specielle apps, som gør en forskel for brugerne i det daglige arbejde. Mange vælger desuden at beskytte enhederne med skærmbeskyttelse og/eller covers, og ofte er det brugerne selv, der skal lægge penge ud og sørge for montering. Alt i alt kan der gå lang tid, og blive brugt mange interne ressourcer på enhederne, inden de er klar til brug. Tid og ressourcer der kunne være brugt til at levere værdi til kunder og virksomhedsejere.

Ingram Micro Enterprise Services
Hos Ingram Micro har vi en bred vifte af Enterprise Configuration Services som sikrer slutkunden en effektiv ibrugtagning samt efterfølgende administration af enhederne. Arbejdet udføres af vores professionelle serviceteam på vores lager i Sverige. Herudover driver vi en tilbagekøbsportal, som gør det muligt for slutkunderne at få en god pris for deres gamle mobile enheder – for nogle slutkunder kan det, at kunne komme af med de gamle enheder være en ’trigger’ til beslutning om køb af nye enheder.

Montering
Vores monteringsservices gør det muligt vælge mellem en række services der øger holdbarheden af slutkundens mobile enheder. Vi tilbyder montering af skærmbeskyttelse, covers og logoglas. Vi tilbyder også gravering og mærkning af mobile enheder som kan være forebyggende i forhold til tyveri og som gør det lettere at lokalisere og identificere enhederne i tilfælde af tyveri.

Konfiguration
Hos Ingram Micro har slutkunden en lang række muligheder for at få enhederne gjort klar til brug. Vi tilbyder isætning af simkort, ændring af SIM/PUK kode, oplåsning af enhed, kontrollering af enhedens funktionsdygtighed, opladning af batteri samt installation af DEP (IOS) og KNOX (Samsung) der gør enheden klar til implementering af Device Management.

Box-in-box
Med vores box-in-box services kan kunden få en varelevering, der gør det let og effektivt for virksomheden at tage imod og videredistribuere enhederne til virksomhedens slutbrugere. På den måde opnår kunden en væsentlig hurtigere og mere effektiv ibrugtagning af enhederne. Med vores box-in-box service laver vi én samlet levering der er pakket pr. modtager/slutbruger. Til de enkelte pakker er det muligt at få vedlagt et velkomstbrev med en ordlyd som virksomheden bestemmer. Vi kan desuden sampakke forskellige produkter fx en telefon og et stykke tilbehør.

After sales og buy back service
For at lette virksomhedens arbejde med at holde styr på enhederne – hvilke medarbejdere har fået hvilket enheder – så tilbyder vi at registrere disse oplysninger i en samlet rapport, som tilgår kunden ved levering. Har virksomheden et parti gamle telefoner er det muligt at sælge disse via vores Buy Back portal. Portalen drives af Ingram Micro i samarbejde med Bluecity, der køber og videresælger de brugte telefoner. Prissætning sker i henhold til enhedernes stand.

Priser
Vores services er som udgangspunkt prissat med en enhedspris. Ved opgaver på mere end 100 enheder aftales prisen efter opgavens omfang.
Priser er i DKK.